Fattigdom

Fra smertefuld opvækst til tillidsfuldt og trygt voksenliv.

Måske synes du, det er lige groft nok, at sætte lighedstegn mellem fattige familier og dysfunktionelle familier. Det kan man heller ikke – som sådan.

Der er ofte stor og fin kærlighed til børnene. Forældrene kan være bekymrede for, om de kan betale huslejen, om de har penge til mad hele måneden, hvordan de skal betale den næste elregning og den slags. 

Alt det sanser børn også, hvis det ikke bliver talt om. Børn ved også godt, at de er en konstant kilde til sorg, dårlig samvittighed og bekymring for forældrene – blot fordi de vokser. Nye sko er dyre, nyt tøj er dyrt – og hvad med den lille kalendergave til 20 kr (som de ikke har), som barnet skal have med i skole. For ikke at tale om jule og fødselsdagsgaver. 

Børn der lever med stor fattigdom må altid undvære, altid finde på undskyldninger eller bortforklaringer på, at de f.eks. ikke kan invitere til fødselsdag, og de skammer sig ofte meget, og føler sig anderledes.

Den følelse sætter sig nemt som lavt selvværd, udefinerlig utryghed eller angst, ensomhed, skyld eller skam.

Selvom de følelser følger ofte med ind i voksenlivet, kan man godt forløse og ændre dem gennem terapi.