Hvad er et traume ?
Den korte forklaring er, at der sker noget, der er så ubærligt, at vi føler os så fuldstændig overvældede af det – at vi slet ikke kan håndtere det. Så sætter oplevelsen et spor i os – og dette spor bliver til et traume, hvis det ikke forløses.
Det handler altså om, hvordan vi oplever det, der sker. Da vi alle er forskellige, kan nogen af os få traumer af oplevelser, som ikke vil traumatisere andre. Det handler ikke om, at vi forkerte, svage eller dumme, hvis vi får et traume – det handler om mange andre omstændigheder.
Traumer forsvinder ikke af sig selv, heller ikke over tid. De bliver siddende i vores nervesystem.
Nogle traumer opstår…
På grund af voldsomme pludselige hændelser, som f.eks ulykker, overfald, naturkatastrofer, krig eller lignende.
Hvis man er vidne til eller hører om noget grufuldt, og især hvis man ikke kan gøre noget.
I vores barndom, når vi ikke bliver set, mødt og forstået. Tavshed og ubehagelig atmosfære, mangel på en fortrolig voksen kan sætte traumespor i os i vores nervesystem. Råb, voldsom skældud, forældres uvenskab/skænderier og lignende.
Når vi er så små, at vi ikke har noget sprog.
Under fødslen eller den sidste del af fostertilstanden.
Fra vores forældre, eller bedsteforældre. Traumer sætter nemlig spor i generne, og går på den måde gennem generationer.
På grund af tab, dødsfald, skilsmisser, fyring, utroskab og store uønskede forandringer.
“Vend dig ikke væk. Bliv ved med at se på det sårede sted. Der er der lyset trænger ind.”
– Citat RUMI
Vores nervesystem reagerer instinktivt, når vi oplever noget skræmmende. Vi kan enten kæmpe eller flygte – og hvis dette ikke er muligt, så fryser vi. Vi stivner, vi bliver lammet eller kollapser. En del af vores krop-psyke fryser fast i tid, sted og overbevisning om os selv – og ligger fraspaltet og gemt væk i vores nervesystem. Dette fastfrosne traume inden i os kan let vækkes af et eller andet der bare svagt minder om den oprindelige situation. Det kan være et tonefald, en duft, en lyd – alt muligt. Og når traumet vækkes, så opleves det levende og kroppen og følelserne reagerer, som den oprindelige hændelse fandt sted. Kroppen ved så at sige ikke, at det er overstået – vi har overlevet, og er i sikkerhed nu.
For at klare os og for at holde disse ubehagelige følelser ud, så udvikler vi nogle strategier. Vi gør det ikke bevidst – vi opdager bare mere eller mindre tilfældigt, at noget hjælper, og dulmer ubehaget. Og de strategier som virkede engang, kan blive til en plage senere i livet – men når det sker, forstår vi ikke sammenhængen, for den er gemt i det ubevidste. Vi får nogle af følgende symptomer:
Tristhed, ked-af-det-hed eller depression
Nervøsitet, ængstelighed eller angst
Søvnproblemer
Afhængighed
Dissociation, dagdrømmeri, indre fantasiverden
Ensomhed
Svært ved at være i relation
Træthed, udmattelse
Stress
Smerter
Når disse symptomer stammer fra ubevidste traumer, kan terapi hjælpe. Efter min erfaring kan samtale ikke stå alene, så terapien må til at inddrage kroppen, og/ eller øjenbevægelser og åndedrættet, fordi vi ikke kan ¨nå¨ og forløse traumet via ord alene.
Blog nyheder
Velkommen til en spændende blog, hvor jeg deler indsigter, viden og tanker mm. Du får inspiration til et lettere liv med mere glæde, overskud og energi til dig selv og dine nærmeste.
Et wake up call
Psst - vil du høre en hemmelighed? Jeg kan faktisk godt lide at være syg! Og nu taler jeg altså ikke om hverken kræft, nyresvigt eller hjertestop - altså jeg er ikke ovre i den alvorlige kategori, for det har jeg (7-9-13) indtil videre været forskånet for. Men jeg...
BRYD MØNSTRET
Træt at at føle dig usynlig? Træt af at føle at dine behov altid kommer sidst? Så kom, og BRYD MØNSTRET Det sker ofte for mennesker der er vokset op med psykisk sårbarhed i den nærmeste familie, fordi man bliver så ufattelig god til at mærke og forstå andre - og man...
At være voksenbarn?
Jeg føler mig faktisk ikke som en voksen - sagde en klient til mig. Selvfølgelig ved jeg godt, hvor gammel jeg er - men det er som om jeg stadig føler mig som et barn inden i. Jeg er bange for at tage forkerte beslutninger, og jeg er bange for, at andre synes, jeg er...